17 oktober 2009

Det skæve hus

Her er så gårdspladsen. Til næste sommer kommer der til at være mange blomster:-)
Min lille terasse, den skal nok blive fin hen af vejen. Therese har sat masser af blomsterløg så til foråret vil det blive en helt farvesymfoni,- og jeg glæder mig.

En stor græsplæne er her også, alt trænger til en kærlig hånd og det skal nok komme. Men lige nu skal jeg have styr på alt det indvendige,- og haven render jo ingen steder.
Og hvor har jeg dog savnet en have, det her er som et eventyr. Jeg bruger den faktisk hver dag uanset vejrforhold, næsten da:-)
Jeg har indført rygeforbud i mit hjem, det er så lille så røgen vil kunne mærkes i hele hytten i forhold til der hvor jeg boede før. Der var det faktsik også begrænset til kun at måtte ryge inde i stuen.
Men det indebærer jo så at jeg må udenfor, så det gør jeg så når jeg synes. Og det er ikke altid må jeg nok hellere tilføje. Til gengæld har det så en rigtig positiv effekt, jeg ryger næsten ikke nogle dage, så jo jo det kan godt lade sig gøre:-)
I min have kan jeg se masser af småfugle, der er nogle skovduer der kigger forbi hver dag og jeg har da også besøg af en stor rød hankat. den er så velkommen for her er mange mus har jeg ladet mig fortælle.
En formiddag jeg sad ude med min kaffekop havde jeg en ret så fin oplevelse. Ud af buskene dukkede der en ræv op og gik lige så fint hen over græsplænen. Og jeg sad bomstille med hagen nede på knæene. en stor oplevelse på så tæt hold.


5 kommentarer:

Christina sagde ...

Det ser rigtig hyggeligt ud:-)
Spændende når blomsterne kommer frem til foråret.

Lene sagde ...

tillykke med dit nye hjem Judith, det er jo ren idyl, håber så du kan holde varmen i de kolde vinterdage :-)

Morten E sagde ...

Gratulerer! Det ser fantastisk ut. Ville bare stikke innom og legge igjen en liten hilsen. Og om du skulle få slike lyster, bloggen min er oppe igjen.

Vi sankkes!

Natmaleren sagde ...

Moster Trine: ja det bliver spændende og jeg glæder mig meget:-)

Lene: tak skal du have, her er utroligt smukt og indtil videre går det godt med brændeovnen:-)

Morten: takk takk, d e å ganske fantastisk, du kjæm t å ta dæ ein tur neover igjæn:-)

Anonym sagde ...

Gratulerer med nytt hus. Det ser da riktig hyggelig ut.