17 april 2009

Påsken og ferien

er overstået. På mandag kalder arbejdet igen, men det har været dejligt med alle de fridage. De var tiltrængt.

Og allerede skærtorsdag snittede jeg en del af det yderste af min langefinger af, måtte ind til udlejer og få førstehjælp da jeg er et skvat hvad sådanne nogle ting angår. Og så gik de næste dage med en bankende finger.

Sidste påskedag, altså i mandags fik jeg banket hovedet ind i noget hårdt og slog hul. Og fik en lille hjernerystelse. Så frem til i dag har jeg holdt mig i ro, hjemme hos vøninden.

I går gik jeg dog op i den lokale brugs og handlede vildt ind, påskeæg der var sat ned i pris. Så jeg fik mit påskeæg,- og det gjorde hun også. Hvem siger det skal være påske for at spise påskeæg?

I dag skinner solen igen, det har den også gjort de andre dage, det er dejligt. Om jeg kører hjem i dag eller i morgen er lidt usikkert. Det har jeg ikke besluttet endnu. Jeg hygger mig, passer mig selv og bulen i mit hovede:-)

Og nej, jeg har ikke været udsat for flere ulykker så jeg er superoptimist.

To dage tilbage og så kommer hverdagen igen, det kan være det er godt nok når det kommer til stykket.

2 kommentarer:

Sebastian sagde ...

uhada en ferie - godt du er lappet sammen igen ,)

Ih nej - man kan da spise påskeæg og julechokolade hele året )

Natmaleren sagde ...

Sebastian: det er lappet godt sammen efterhånden. Og jeg er helt enig i at jule og påskechokolade kan spises hele året,- op til flere gange:-)