Oh, what a day....

siger jeg bare.

Træt var jeg da uret ringede ved halv syv tiden i morges, øjnene ville simpelhen bare ikke lystre, de var tunge som bly. Og det blev de forøvrig ved med at være resten af dagen.

Da jeg mødte ind på arbejde (til min store forundring var jeg meget tidlig på den, helt fantastisk egentlig) skiftede jeg over til uniform som det selvfølgelig lykkedes mig at spilde et eller andet på i løbet af ganske kort tid.

Så skulle jeg lave huller i et vred af kopier jeg har taget der skulle sættes ind i mapper. Og det gjorde jeg da sandelig også,- i den forkerte ende. Og ikke nok med det, der går s.. et stykke tid før jeg ser hvad det er jeg har gjort. Ind i mappen kom de alligevel med huller i begge sider!

Så sætter jeg mig ned med kalender, skriveblok og kuglepen. Arrangementlisten for oktober skal skrives så den er klar til at blive sendt afsted om et stykke tid. Det går da heldigvis rimelig godt. Jeg tager også lige en opringning til en der siger han er morgengrim,- (han skulle ha set mig, så havde han nok ikke sagt det,) for lige at få styr på det sidste omkring alt det der skal ske i oktober.
Og det er på det her tidspunkt at vores borgere også begynder at komme, og det gør de så. Der bliver hygget, grinet, snakket, skift af støttebind osv osv osv.

Så kommer alle blomsterne, der er blomstersalg i dag, og alle vil jo gerne købe blomster, så fiser vi, min kollega og jeg frem og tilbage jeg ved ikke hvor mange gange, mellem terapien og forhallen. Så er der ikke vekslepenge, så er der to eller tre på en gang der mener at vi skal ta lige dem først, for de to andre kan jo vente.

Jo jo så får jeg også lavet rav i kasseapparatet ude i vores kiosk. Jeg skulle såmænd bare taste 33.50 ind for en pakke cigaretter, men får tastet 3350.00 og slår det ind. Nej nej nej siger jeg så højt til mig selv,- hvad f..... laver du????
Nå gjort er gjort og jeg kan jo bare trække beløbet ud af kassen igen, det har jeg gjort før. Kunne jeg så huske hvordan jeg gjorde det?? Nej nej og atter nej. Efter at have stået i jeg ved ikke hvor længe, og stirre stift på apparatet, valgte jeg at dreje nøglen om. Og så gav jeg ellers besked om at det var i stykker! I morgen bliver det fikset, helt sikkert, næsten...

Og så var det at jeg tænkte tænkte jeg så, - jeg trænger. Jeg trænger til noget der kan kvikke op. Og hvad kan man så vælge når man er på et ældrecenter. Jo, KAGE og CHOKOLADE. Så den fik egentlig ikke for lidt. Jeg fik sukkerchok og nærmest kvalme, det var ok, for jeg trængte.

Og så fik jeg en pakke "lad vild-dyret vågne i dig" cigaretter af en af mine kollegaer. Så gad vide om det er nu jeg skal det, her som jeg sidder med hævede fingre og fødder der trænger til en gang massage. Det kan allerhøjest blive til et lille grynt, fnis:-)

Men fine er de da, og en sød tanke fra en dejlig kollega.

I morgen bliver anderledes, jeg vil ikke være træt, øjnene vil være pivåbne, jeg vil være i hopla, ingen hævede fødder eller hænder, og jeg vil ikke trænge til kage eller chokolade:-)