22 juni 2008

Tilbage igen

er den,- altså min maskine her. Den ville ikke som jeg, så det endte med at den måtte afsted, uanset om den brød sig om det eller ej:-)
Nu virker den til gengæld som den skal, og den makker ret gør den for den ved godt at hvis den laver numre igen, ja så er det afsted i flere dage, og det er jeg ikke så sikker på at den er så vild med efter at de har fjernet alt hvad den har haft liggende af rablerier, billeder og en hulsens masse andre ting.

Bortset fra at jeg ingen maskine har haft i nogle dage så er der da sket masser af andre gode ting, jeg har fået ryddet op i gemmerne, sorteret alle mulige slags papirer, flyttet om i skufferne hvor alt guldet ligger og en god del andre ting.

Jeg har fået svar fra Universitetet om at jeg har bestået min eksamen som denne gang gik ud på at analysere et maleri fra 1300 tallet og placere det i en kunsthistorisk sammenhæng.

Therese har været hjemme siden i fredags. Om lidt skal vi til frokost som vi selv har inviteret os til, hi hi, og så smutter hun ellers hjem igen.
Vi har haft nogle dejlige sjove dage sammen, og vi har set film så lattermusklerene er blevet trænet.

Det regner, det er skønt, her dufter friskt udenfor, fuglene synger, vinduerne er åbne og vi er på vej.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Fortsat dejlig dag til Jer to... Og selvfølgelig et stor til lykke med din beståede eksamen, det er skisme flot.

Dejlig at du er tilbage, du har været savnet ;-)

Natmaleren sagde ...

jeannette mariae: tak for dine søde ord:-)