24 marts 2008

Så tog de hjem

i går, Therese og Helge. Men først skulle de lige til en påskefrokost mere, og et eller andet sted så tror jeg at det er derfor Helge har det smørede grin på, for han råhyggede sig sidst han var afsted.
Lige pludselig så hang han i lampen, han var nærmest ikke til at styre. Jeg håber sørenmig at han faldt lidt til ro senere på dagen, for hvis ikke så har Therese da haft rigelig om ørene resten af dagen.

Her er blevet meget stille efter at de er rejst alle sammen, udenfor sner det, små fine snefnug. Piverten ligger i vindueskarmen og kigger ud, men der er ikke så meget at se udover sneen der danser lystig ned fra den grå himmel, den skal nok nå at lægge sig udover det hele igen. Og det må den gerne for mit vedkommende, jeg syns det er smukt.

God mandag til alle.

6 kommentarer:

Therese sagde ...

Han er tilbage på sin plads på kontrabassen. Jeg tror han har haft en ligeså god påskeferie som Kasper og mig !

Natmaleren sagde ...

therese: det var dejligt:-)

Marianne's mening sagde ...

Han er da meget vild i det , ham Helge! Men han er da rigtig god til et indslag ;-)
Rigtig gode billeder :-D

Madame sagde ...

God tirsdag til dig, Judith, det lyder som et dejligt besøg, du har haft. Og ham Helge der kan jo få glimtet frem i øjet hos enhver ;-)

Lene sagde ...

Håber din dag blev god,og Helge er bare en dejlig spasmager og så er han fotogen.

Natmaleren sagde ...

madame: tak skal du have, og ja det var et dejligt besøg.

lene: min dag har været rigtig god tak.
Og ham Helge er noget af en festløve skal jeg lige hilse og sige:-)