der strålede ind af vinduerne da jeg åbnede op for persiennerne. Jammen kan man dog blive hilst god formiddag på en bedre måde end at dagen er så smuk med en klar blå himmel, og ikke mindst lyset.
I nærheden må de have jagt i dag, jeg kan høre skuddene, ikke mange men de er der. Det må være hanejagt for jeg mener ikke at der må skydes høner nu. Helt sikker er jeg dog ikke. Men en ting jeg er sikker på, det er at de jægere der er derude må have en fantastisk dag med det vejr vi har i dag.
Indtil videre har jeg brugt dagen på at svare på et spørgeskema om kostvaner osv. Det tog faktisk sin tid men det var ganske interessant, og ud fra spørgsmålene må jeg være en meget sund person. Det er så selvfølgelig minus her i december hvor den har stået på chokolade og diverse andet usundt i lange baner;-) PFØJ PFØJ,- men for helgoland det smagte godt:-)
Køkkenet er cleanet, både for opvask og støv, nu er det stuen der står for skud. Lad os se hvor meget mere jeg gidder, der er nemlig også en tøjvask der venter på at komme op at hænge...
Og så skal jeg da også ud og nyde det gode vejr, der er faktisk det vigtigste i dag. Og jeg glæder mig, det er så lang tid siden at solen har skinnet synes jeg.
Så god dag til jer alle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar