08 juli 2007

Og jeg tog afsted

i går eftermiddag for at passe hund. Det er en gammel hund og jeg har kun mødt den nogle få gange, ja og passet den en enkelt gang for meget lang tid siden. Nå men nøglen var lagt ud så jeg låste mig ind, og da der ingen hund kom for at hilse på, ja så kaldte jeg da på den. Så skete der godt nok noget, hunden kom drønende og vuffede højlydt, den var nemlig taget på sengen, den lå og sov inde i stuen:-)

Men den ville ikke holde op med at gø, og jeg kunne heller ikke komme i nærheden af den, for hvert skridt jeg tog røg hunden bagover og gøede endnu mere. Til sidst satte jeg mig ned på gulvet og lod som ingen ting men hunden var trukket ind under spisebordet inde i stuen. Efter mange minutter kom den snigende hen til mig, ganske forsigtig og snusede, og efter et lille stykke tid måtte jeg så klappe den. Ja ja, man skal vel passe på huset når ens ejer ikke er hjemme.

Så var det jeg tænkte, tænkte jeg så, at den jo nok skulle ud og luftes lidt, og da jeg vidste at den blev lukket ud i haven og selv kom ind igen var det jo det jeg gjorde. Kom den så ind igen, nej nej, den stak da af. Kunne jeg så få den kaldt til mig?, nej nej det gad den da godt nok ikke, og til sidst mødte jeg den omme på den anden side af huset, ude på fortovet. Jeg tog et skridt hen i mod den, - og pist væk var den igen.
Ak ja, omsider kom den ind i stuen via havedøren der stod åben og da jeg så ville lukke den, ja så løb den da ud igen. Efter gentagne gange med ud og ind i stuen valgte jeg at sætte mig ned atter en gang i åbningen ud til haven, og atter en gang blev hunden for nysgerrig og kom hen til mig. Haps og den var fanget og så var den leg overstået.

Ejeren kom hjem en par timer efter og da han klappede sin hund og den stadig var godt våd pga regnen så troede han selvfølgelig at vi havde været ude at gå en laaaang tur. Han fik lov til at blive i troen en fem - ti minutters tid før jeg fortalte om hvad der var sket.

Behøver jeg at fortælle at hunden var rigtig glad for mig da jeg skulle køre derfra....

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Så er det noe lettere med katter. Til onsdag forlater vi hytta for en hel uke, - men våre to katter blir igjen her og passer huset - alene. De har et åpent lite vindu på do, og så kan de gå ut og inn som de vil hele døgnet, og mat er det. Annenhver dag kommer noen og sjekker at det virkelig er mat i skålen, klør dem litt bak øret om de har behov for det, - and that's it. Og akkurat som hundene blir de glade når vi kommer hjem.

Lene sagde ...

Du er en rigtig hundepsykolog Judith :-)
Vores hund elsker at komme med i sommerhus, for her er den tættere på os hele tiden, og det nyder den.

Anonym sagde ...

hege: noe lettere med katt ja, jeg gjorde det samme da jeg hadde katt, åpnet vinduet på badet i helgene og sørget for at der var mat nok.

lene: de er sjove de hunde, og denne her havde jeg hilst på før men da var hendes ejer i nærheden. Men det lykkedes da til sidst:-)

Marianne sagde ...

Det har da været 'katten efter musen' havd? ;-D Men jeg syntes det var godt tænkt at sætte sig og vente.

Natmaleren sagde ...

marianne: det var en lidt snu hund må jeg nok sige:-)