12 december 2006

Børnehaven

lige overfor plejehjemmet kom i formiddags og lavede julepynt sammen med de ældre. Det er en tradition vi holder godt fast i, og det er rigtig hyggelig. Så nu er det store flotte juletræ inde i cafeen pyntet med julehjerter, musetrapper, guirlander og alt mulig.
Og så sang børnene selvfølgelig nogle julesange. En dejlig formiddag.

Bagefter havde vi julefrokost, igen, men denne gang var det sammen med gymnastikholdet og den kreative håndarbejdsgruppe. Drikkevarer skulle vi selv have med, og der var da også to af damerne der hev en lille lommelærke frem og bød de andre snaps. For det hører jo med!

Efter det var overstået så fik jeg pakket nogle gevinster ind til i morgen, for da står den på julehygge i cafeen med julesange, tombola, kaffe og julekager.

Og nu er jeg bare træt og overvejer at gå tidlig til køjs i aften, ja det er lige før at det er nu!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Smut du bare i seng, den er næææsten 21 :-D hi hi hi

Natmaleren sagde ...

Nå nå Therese....