30 december 2006

Bassen og jeg.

Det var godt at det varme tøj var fundet frem her til i dag. Hyggeturen viste sig faktisk at være en fasanjagt, vi var 21 og 6 såter skulle vi igennem. Ikke lige hvad jeg troede det var at jeg havde sagt ja tak til, ( og havde derfor heller ikke haglbøssen med ) men lad det være sagt, formiddagen gik hen og blev rigtig fornøjelig.

Jeg melde mig frivillig til at være klapper og gå igennem samtlige såter. Ikke nok med det, men jeg fik også fornøjelsen af at have Bassen med mig. Se det var ret sjovt. Det er jo længe siden at jeg har været sammen med ham på en fasanjagt. Han er en rigtig go hund, han søger hvor der søges kan, kommer lige hurtig forbi og hilser på, og afsted igen. Ingen problemer med at kalde ham hen og koble ham efter hver såt. Fantastisk!

Da vi skulle igennem den næst sidste såt, havde jeg en sjov oplevelse med hunden. Lige ved skovkanten var der et stort langt område der var dækket af vand. Der skulle vi vade over, Bassen og jeg. Bassen var stadig koblet, så jeg tog det første skridt ud i vandet. Fint, tænkte hunden så kan det godt lade sig gøre, og plumpede i. Der var dybt for han stod i vand så jeg kun kunne se hans hovede og en lille smule af kroppen. Så var det at Bassen drejede hovedet, kikkede på mig og hans øjne sagde: Nej det her, det er for farligt, det har jeg ikke lyst til, ta mig med op igen!
Jeg tog et skridt mere og stod så lige pludselig i vand til godt op ad lårene, og så var det at jeg sagde, sagde jeg så: Nej f...... mig nej, det her det gør jeg s.. ikke! Op med os igen, vi går uden om. Og det gjorde vi så. Bassen var lykkelig over at slippe. Og jeg, ja jeg var bare våd. Det var godt at jagten næsten var færdig for jeg skal hilse og sige at det blev koldt.... Men en sjov oplevelse med hunden.

Vi sluttede af med en gang dejlig varm karrysuppe der brændte på tungen. Og jeg begyndte så småt at få varmen igen.

Da jeg kom hjem her i eftermiddag stod den på et varmt bad, tørt tøj, og så har jeg sovet i to stive timer!

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Uuuuh JA! Jeg kan godt se det for mig. Brrrr:-(
Meen det havde nok været bedre at taget et skridt mere nu du var våd. Hvis Basse skal lære at svømme ;-)
Lige der i den situation har du jo vist ham, at det er ok at gå tilbage. Hvis du har mulighed for det ville jeg gå ud i morgen med vaders på og vise Basse at det er sjovt at svømme ;-)
Og varm suppe, varmt bad og dyner er bare så dejligt efter sådan en dag :-)

Anonym sagde ...

Uhh hvor har i da haft en dejlig dag du og Basse :-D

Anonym sagde ...

fivetosix: Du har bok ret i at jeg burde ha taget det næste skridt, men jeg blev nok selv en pivskid da jeg opdagede at der var temmelig dybt. Og så ku jeg heller ikke overskue at blive drivvåd. Brrr!

Therese: Ja en rigtig dejlig dag havde jeg.