31 oktober 2006

Råhygge

Regnen og vinden pisker mod vinduet. Det skramler og larmer udenfor, og jeg synes det er ganske hyggelig. Så jeg råhygger med en kop bouillon.

Jeg har lige siddet og bladret i, ja et blad! Der så jeg nogle flotte smarte plateausko i sort lak, og med ankelrem. Neeej, sagde jeg så til mig selv, det ligner da dem jeg havde som femtenårig. Den eneste forskel er at dem jeg havde ikke bar mærket Prada, - og kostede 2.800. Tja!

Der er også en ganske fed reklame for en foundation. Den siger: Se 5 år yngre ud på et øjeblik.
Hvis man nu smører den på fire gange med en times mellemrum, så må man se 20 år yngre ud på et øjeblik, eller hvad? Altså til sidst kan man jo komme til at ende med at ligne et æg hvis man ikke passer på!

Kaninskindsjakker, mink, ræv, rulam, og persianerkåber, det er åbenbart et hit nu til vinter. Priserne, ja de kører fra den billigste på 4.999 og op til 49.000. men hvis man har lyst til at hoste op med flere penge for at få nogle af dem man har for meget brugt, ja så er jeg sikker på at det også kan lade sig gøre.

Og hvor har jeg nu set alt det her? Det har jeg i det sidste IN blad, som jeg trofast køber hver måned,- og lad det være sagt: Jeg råhygger mig med at sidde og kigge i det. Der er godt nok mange sjove, og flotte ting i det blad. Ja og så nogle platte selvfølgelig men det hører jo også med, det er dem jeg sidder og ryster på hovedet af, og siger til mig selv siger jeg så........

Nå men nu vil jeg begynde at nærlese, så ha en god aften alle derude.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Så skal vi da vel snart ud og shoppe vi to??
Jeg mangler en frakke og et par støvler, og du skal vel ha' dig et par Pradaer :-D

Anonym sagde ...

Det bliver ikke det store shopperi nu i denne måned, og de der Pradaer, tjae Therese.....
Men engang måske.

Anonym sagde ...

Jamen, bare det at give sig selv ´lov´ - tid til at sidde og savle lidt over de der imellem lækre ting ell. også at forarges over forskellen imellem kvaliteten og så prisen på ´De der kendte mærker´, samtidig med en god kop kaffe ell. et glas vin og en smøj....det er nu ganske rart. Knus Mons