21 september 2006

Myg

Jeg er ganske sikker på at i år er det myggeår! Hvis det da er noget der hedder sådanne. De sidste aftener har jeg været i gang med den store myggejagt. De sniger sig simpelthen ind, det er jeg ret sikker på, selv om døren til mit værelse er lukket! Et eller andet sted må de der myg vide at det er en stor udfordring for dem at komme derind. Jeg tror jungeltrommerne har lydt i miles omkreds til samtlige myggestammer rundt omkring, og nu er der gået sport i det for dem, eller vædemål for den sags skyld. Ind kommer de ihvertefalde.

De sidste aftener har jeg slået afsindig mange af dem i hjæl. Men de bliver bare ved med at komme. Gid de dog kunne høre en eller anden lyd fra de ramte myg der gjorde at de holdt sig væk, der signaliserede at det var dødens kammer de bevægede sig ind på, men nej, selvfølgelig er det ikke sådanne...

Så igen i aften har jeg slået ud efter nogle, og jeg ved med sikkerhed at når jeg engang kryber til køjs vil den der myg, eller flere af dem jeg ikke ramte, + de nye der har sneget sig ind og vundet en præmie for det, søge hen mod mig, og så kan jeg ellers lytte til deres bzzzzz, bzzzzzzzz indtil jeg falder i søvn!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kan høre jeg burde komme derned, så kunne de suge sig fast på mine ben - der jo er de rene myggemagneter!!

Natmaleren sagde ...

Ja ka du ikke lige komme et smut herned, og blive nogle dage, med dine magneter!! Hi hi