26 juli 2006

Minken og skalleslugeren

Efetr at jeg sidst har skrevet om vores jagtfrokost, er jeg begyndt at tænke tilbage på alle de oplevelser jeg har haft i forbindelse med det at jeg i mange år har været med som klapper på diverse jagter rundt omkring, samt at jeg i en del år har hjulpet min daværende med at passe jagt.
For en del år siden passede han en jagt i nærheden af Præstø. Der boede vi i jagthytten hele vores sommerferie, og yderligere fire uger oveni. På den måde var vi tæt på fuglene, og kunne kigge til dem morgen og aften. Udsætningen var fasaner og ænder.

En halv kilometer fra hytten var der en kæmpe stor sø. Da det var et ganske sumpet område når man nærmet sig søen, var der lagt store lange planker ud til at gå på. To styk`s ved siden af hinanden. Plankerne blev ført et godt stykke ud i søen, godt tøjret til mange pæle.

En dag da vi hver især havde fyldt vore trillebøre op med korn, samt en spand grus, begav vi os ned mod søen. Vi skulle fodre ænderne. Det var noget med at holde tungen lige i munden, så hjulet på trillebøren ikke kilede sig fast i mellem plankerne. Jeg gik først, det var nok fordi at så kunne man nå at gribe fast i mig eller trillebøren, hvis en af os væltede. Det skete heldigvis ikke.
Da vi nærmede os "foddertruget" der var førtøjret til en af pælene ude i vandet, så jeg noget udefinerbart der kom svømmende hen mod os. Jeg vendte mig om for at spørge hvad det var, men nåede aldrig at stille spørgsmålet. Et stykke fra os hoppede en stor sort mink op på "broen" med en stor skallesluger i flaben. Den havde ikke set os, så den slæbte og sled med den store fugl, på vej hen mod os. Sikke den dog knoklede løs, den var tung og stor den skallesluger. Da minken var omkring to meter fra os, blev vi opdaget. Jeg siger det gik stærkt, minken slap skalleslugeren, hoppede ned under plankerne, og pilede afsted. Lige under os, vi kunne se den mellem plankerne. Og vi stod der i et stykke tid bagefter, sikke en oplevelse, det var en engangs, jeg kommer nok aldrig til at se det mere.

Den sommer så vi adskillige mink, det må ha være nogle der var sluppet løs fra en minkfarm.

1 kommentar:

Farmer sagde ...

Rigtig spændende. Mink er dygtige dræbere.
Nogle steder hos os er der ikke længere ænder. Det ordner de vilde mink.
Det er en voldsom faunaforstyrrelse.

Go' ferie.