24 juli 2006

Jagtfrokost

I dag da jeg sad ude i gårdhaven sammen med min kollega, lidt før klokken otte, fik vi en besked der satte nogle tanker i gang. Eller rettere sagt minder.

For omkring ca. 5 år siden, da jeg stadig boede ude på gården, spurgte min daværende mand ( som bla er skytte ), om jeg dog ikke kunne tænke mig at starte en jagtgruppe op. Han ville bakke op omkring det bla ved at vise rundt i skoven, kigge på fasanudsætning, ænder osv. Jeg synes det var en rigtig god idè, og kunne godt se at det ville være en kanon oplevelse hvis der var stemning for det.
Tilbage på mit arbejde forelagde jeg det til min kollega, som også synes det var en god idè. Vi satte i gang med at planlægge hvad gruppen skulle indeholde, og så meldte vi ud bla., ved at sætte annonce ind i avisen, at nu var changsen der for de pensionerede jægere, til at møde ligesinede med samme interesser. Og tilmeldinger kom der. Gamle jægere der havde mange gode historier at fortælle. Nogle havde fællesbekendte, og de hyggede.
Jeg fik en aftale med en anden skytte om at se en fasanudsætnig hvor de brugte engelske volierer ( muligvis en stavefejl her ), sammenlignet med det sted min eks passede, hvor de ikke havde engelske volierer.
Kollegaen og jeg fik fyldt vores liftbus med mænder, og afsted vi kørte. Sikke en dejlig dag vi havde, de snakkede, og stillede mange spørgsmål til skytten, som var meget venlig og sagde at vi til enhver tid kunne ringe, og få en rundtur.
Så var vi ude og se den anden fasanudsætning, og ænderne. Ligeledes en succes.
Og det tredje sted vi var, var så det min eks havde arrangeret med den daværende skytte. Vi skulle ha jagtfrokost i jagthytten. Alle glædede sig. Kollegaen havde en stor and med som hendes mand havde skudt på strandjagt. Den kom i ovnen ude på vores arbejde, og efter et stykke tid duftede det ned ad gangene. Da anden var færdig blev den pakket godt ind, og så kørte vi ellers afsted. Ned til jagthytten. Skytten og hans kone stod og tog i mod, og vi blev vist ind til et flot dækket bord. Det viste sig så at de havde en overraskelse til os. De havde lavet stegte sild i eddikelage, haresteg med rigtig god sovs til, eks`n havde røget dyrekølle med, og vi havde kollegaens pragtfulde and med.
Mænderne spiste og drak, kolde øller, og snapser i flæng. Skytten tog sit jagthorn frem, og blæste. Jammen det kunne ikke blive bedre. Sikke en frokost vi havde sammen der.
Efter nogle timer var det på tide at køre hjemad, og de blev kørt til døren, de havde nemmelig alle sammen fået en lille brandert på. Det var simpelthen den perfekte tur!

Og i mange år er der så blevet snakket om den dag vi havde vores frokost i jagthytten, og de få der er tilbage fra dengang spørger stadig om det dog ikke kunne være mulig at gentage turen.

Og i morges fik jeg så at vide at en mere er faldet fra, måske nok ham der har savnet det mest. Men tilgengæld så sørgede min kollega og mange flere den dag for, at det kunne lade sig gøre, og det er jeg glad for.

Måske en dag, så byder lejligheden sig igen, hvem ved.....

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Helt sikkert, og som sagt det kan jo være vi kan få noget op at køre igen.

Farmer sagde ...

Det var dog et særdeles storslået projekt i havde dengang.
Hvis der er ildsjæle nok til at arrangere, burde det da bestemt være noget, som kunne gentages.
Vi jægere er nok tit lidt for lukkede i forhold til omverdenen.

Anonym sagde ...

Jeg tror helt sikkert at det kunne gentages, og det var som sagt et godt projekt min kollega og jeg gav os i kast med. De ældre jægere spurgte om mange ting i forhold til hvordan det var dengang de gik på jagt, og hvordan det var nu, så vi havde mange ting vi skulle sætte os ind i. Det er en ting at hjælpe til på jagterne, og være med at passe fasanudsætning,som jeg gjorde, men en del teori omkring det hele manglede.Det førte bla. til at jeg fik erhvervet mit jagt tegn, og på den måde en hel del viden omkring vildtet, natur og våben.