27 juni 2006

Og det fortsatte!

Efter at jeg så havde sat mig ind i bilen, og var begyndt at køre, så må jeg nok sige det blev hår - rejsende igen! Jeg havde kørt et lille stykke da jeg så at der var en traktor der kørte foran. Og der var kø, både foran og bag. Lidt efter lidt kunne vi så begynde at overhale, og hvad sker der så lige i det jeg er oppe ved siden af traktoren? Jo, motoren sætter ud! Shit! For helgoland da, ikke nu igen tænkte jeg, men jo det var lige nu det skulle ske.Så kom der modkørende biler, og så rejste nakkehårene sig, jeg kunne jo ikke få ordentlig gang i bilen, så det eneste jeg kunne gøre det var at få en slags øjenkontakt med ham i traktoren ( nåede aldrig at se om han så godt ud, øv ! ), og så drejede jeg ellers rattet ind mod ham, og pressede mig ind foran. Phuuuuuu! Og han har nok tænkt, det skøre quindemenneske, hvad fanden tænker hun på! - Og det kan jeg godt forstå! Men det gik godt, udover at jeg fik en temmelig stor forskrækkelse, og det gjorde traktormanden nok også.

Og så var jeg endelig ude på mit arbejde, i god tid, godt jeg kørte hjemmefra noget før. Jeg fik dækket op til morgenbord, sat noget kaffe over, og så skulle jeg lige lave min frokost klar. Så en skål med grønt, noget kyllingefars, og så skulle det bare lige blandes sammen engang. Halløjsa, halvdelen af grøntet røg ud på gulvet, jammen det fortsatte bare, shit igen altså! Nå, men en lille bageform kan jeg vel da låne ude i køkkenet tænkte jeg, og fik da også en. Kom hele molevitten i, og så ellers ind i ovnen på 200 grader. Efter en halv times tid stank det som...... Der var hul i formen. Det dryppede ned inde i den varme ovn, og den brændte lugt bredte sig. Øv, øv, øv!!!! Hvad sker der i dag...... Heldigvis stoppede det der, der skete ikke flere uheld, og har heller ikke gjort endnu. Og maden var ganske udmærket, trods alt.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ved du hvad ?
Det er slet ikke Syvsoverdag i dag (for dig) - men Tycho Brahes dag.
Så du må ta' Syvsoverdagen en anden gang (men det skulle du nok osse kunne finde ud af) :)
D.i D.

Natmaleren sagde ...

Det har du nok ret i, jeg tar den en anden dag. Og så skal der soves!!

Anonym sagde ...

hold da op ! Der sker godt nok mange ting. Hvad kan det dog ikke ende med inden jeg vender tilbage?!Det var måske der var tiltrængt ferie nu !
knus Tina

Anonym sagde ...

Må give dig ret i, at der ikke er noget værre end en ´dum´bil der sætter ud, når man mindst har brug for den - og jeg ved om nogen hvordan det kan være...ja, som den gang jeg altid kørte rundt med et jernrør og en gevaldig sten til at slå motoren med når den døde midt i det hele....Knus fra Mons

Farmer sagde ...

Omkring det der med at du ikke nåede at se ham i traktoren.
Vær helt rolig. Os, der kører i traktor ser altid godt ud!

Natmaleren sagde ...

Hej farmer! Jammen det vil jeg da skrive mig bag øret.Så næste gang jeg kører bag, eller overhaler en traktor, kan jeg sige til mig selv, han så saftsusemig godt ud!