26 juni 2006

Mandag, yeah, yeha!!

Vågnede i morges før kl. seks ved at det tordnede. Gik ud til bilen lidt over halv otte. Solen havde problemer med at bryde igennem skyerne, tror da pokker, men der var varmt nok. Kort tid efter at jeg kom ud til mit arbejde, oplevede vi noget der kunne ligne en total solformørkelse. Jeg har aldrig nogen sinde set noget lignende. Det var helt fantastisk. Skyerne trak sig sammen, og lige pludselig var der mørkt som om det var sen aften. Og så bragede det ellers løs, det lynede, og det væltede ned med regn. Sikke en oplevelse! En af vore borgere havde det ikke så godt med torden, hun var bange der hun sad med sin morgenmad. Så var det jeg kom i tanker om at vi havde en flaske snaps, se så fik hun lige en lille en, som hun selvfølgelig straks kløjs i... " Giv mig noget vand, giv mig vand " fik hun da sagt samtidig med at hun også havde travlt med at hoste, sluge piller og drikke kaffe! Ak ja, det er ikke altid lige nemt at være 89 år.

Senere på dagen havde vi en af vore yngre borgere, som skulle ind i fyssen og cykle på manopeden. Jeg fik arrangeret hendes stol ( med hjul under ) og hun satte sig ned. Så skulle jeg bare lige skubbe stolen hen til manopeden, det gjorde jeg så, og da jeg bagefter rejste mig op i min fulde højde og begyndte at gå, troede jeg at jeg faldt om. Det sejlede for mig, det var ganske ubehagelig. Det var nok fordi jeg havde lagt mange kræfter i at flytte stolen, og det var ikke nemt skal jeg hilse og sige. Hun vejer godt over de 200 kg!

Da jeg så omsider kom hjem, ja så væltede jeg omkuld på briksen, og sov en halv time. Dejligt! Så nu er jeg rimelig kvik igen.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ja, man må sige at Tor gjorde opmærksom på sig selv, men facinerende var det nu både med mørket, skybrud, store lyn og tordenbragene.
Kan nu godt forstå at du væltede omkuld efter at have skubbet over 200 kg.....puha, det kræver sin Quinde. Mons

Anonym sagde ...

Ja phyyyyyyha.. Den var storstyg!!!

Anonym sagde ...

.... og undertegnede vil sætte pris på at du sparede på kræfterne på jobbet, såledet at der er flere at bruge af omkring Drømmehusets utallige opgaver.
D. i D.