05 juni 2006

Fra gemmeren

Det hele kom sig af at vi sad og snakkede om det at skrive. Teaterstykker, historier og digte. Så var det jeg kom i tanker om, at nede i kælderen havde jeg en pose med eventyr, historier, og nogle enkelte digte som jeg har skrevet for meget længe siden. Ned i kælderen jeg sprang, fandt posen, og har nu siddet og skimtet noget af det. Og jeg har tænkt mig at begynde igen, men det bliver nok mere eventyrfortællinger. Planer er gratis!
Her et lille udrag fra et digt der er skrevet da jeg var omkring de 27 år.



Hun går i niende klasse, går næsten aldrig ud,
hendes store idol er Anne Linnet.
Hun har dådyrøjne og kort hår.
Hun er en bombe der er ved at sprænges.
En aften vil hun fortælle noget, hun ligger i sin seng.
Hendes ansigt er varmt, øjnene en underlig glans.
Forelskelse.
Kroppen er i brand.
Jeg lægger min hånd på hendes kind,
et stort smil breder sig på hendes mund, jeg sætter mig ned.
Jeg vidste godt hvad der var sket, en følelse jeg havde da hun kom hjem.
Underlig stille havde hun været.
" Vi er blevet kærester " hviskede hun,
rødmende.
" Jeg er så glad " sagde hun videre.
Jeg nikkede og kunne godt forstå, og alligevel ikke.
Det var så undeligt, lille men alligevel stor.
" Jeg er lesbisk "
Jeg kyssede hende på kinden, hviskede at det nok skulle gå....

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ja, kære Elm, du har det jo i dig, det ved selv jeg..........godt hun havde sådan en klog kvinde som dig, at betro sig til. Vi ses Knus Mons

Natmaleren sagde ...

Klog og klog fru Mons....

Anonym sagde ...

Looks nice! Awesome content. Good job guys.
»

Anonym sagde ...

Looks nice! Awesome content. Good job guys.
»