31 januar 2006

Kaffe af baljen

Så er tirsdag overstået. Arbejdsmæssig ihvertefald. I går var det som at være i en bikube, i dag har været helt anderledes. En husavis er gået i trykken, den udkommer til d. 1 i hver måned ( skal den helst ). Opslag er skrevet om vore nye kollegaer vi skal til at arbejde sammen med. Der har været telefoner, opringninger og div.
En borger kløjs midt i det hele, og da jeg var alene måtte jeg bare tage fat i ham i kørestolen ( som ikke var låst og rullede tilbage ) og smide ham fremover på bordet samtidig med at stolen skulle låses.... Det gik ganske godt, og et kvarters tid bagefter kløjs han i det igen! Denne gang var kørestolen da heldigvis låst!!
Jeg må indrømme at jeg bliver lige forskrækket hver gang det sker, - og det kommer nok ikke til at ændre sig...
Ellers en rigtig fin dag, solen skinner, kattene har fået mad ude i frosten, stilhed lige nu, og det hele er bare så smukt derude.
Og jeg drikker lige en kop kaffe af baljen!!

Ingen kommentarer: